Den nyeste udligningsreform blev vedtaget i Folketinget i 2020 af Social demokratiet, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet.
Reformen pålagde Gentofte at betale ekstra 500 mio. kr. om året i udligning. Det er et beløb, der svarer til driften af alle kommunens folkeskoler og lidt til.
Det var derfor en enig Kommunalbestyrelse, der i 2020 så sig nødsaget til dels at gennemføre ekstra effektiviseringer på 40 mio. kr. på primært administrative funktioner, dels hæve skatten i takt med at udlignings- reformen bliver indfaset.
Det betyder, at skatten hæves med 0,17 procentpoint i 2024 og yderligere 0,22 procentpoint i 2025. Gentofte er dog stadig blandt de kommuner i Danmark, der har det laveste samlede skattetryk, dvs. når man ser samlet på kommuneskat, grundskyld og kirkeskat.
Administrationen i Gentofte Kommune udarbejder hvert år en plan for, hvordan det kommende års budget skal udarbejdes. Planen godkendes i Kommunalbestyrelsen i foråret.
Administrationen udformer herefter udkast til budgetforslag med udgangspunkt i:
teknisk administrative korrektioner til det fireårige budget (godkendes i Økonomiudvalget i maj)
den årlige økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) (offentliggøres i juni).
Udkast til budgetforslag sendes til orientering og inddragelse hos medorganisationen (på rådhuset, i kommunens institutioner, råd og nævn mv.).
I august får Kommunalbestyrelsen et overblik og status over kommunens økonomi.